Arrangement

Det gemensamma riket

Film - d. 5/4 - 2016, kl. 17:00

Filmproducenten Hans Barnekow introducerer og viser sin dokumentarfilm "Det gemensamma riket". Filmen blev vist første gang i svensk og finsk TV i 2009. Det er en film om Sveriges og Finlands fælles historie og den store betydning den østre rigshalvdel, d.v.s. Finland, havde for hele riget. Langt inden Sverige og Finland eksisterede som begreber skete en kontinuerlig indflytning fra Svealandskaberne og Ålandsøerne til dagens finske kystlandskab. Under en lang proces opstod efterhånden det middelalderlige svenske rige, hvor havet forenede de oprindelige kerneområder. I århundreder udvidede dette rige sig først mod øst og nord, og derefter mod syd. Den svenske stormagt i 1600-tallet var et multietnisk rige omkring Østersøen hvor mange sprog blev talt, og som konstant befandt sig i konflikt med mægtige naboer som Danmark og Rusland. Hvorfor opstod dette rige, og hvad skete der det skæbnesvangre år 1809, hvor det gamle svenske imperium gik under? Aulaen, Frederiksberg Gymnasium, Falkoner Plads 2, 2000 Frederiksberg. Tilmelding senest fredag den 1. april til Helle V. Andersen, hva@schur-group.com eller på tlf. 33 96 00 82.
Sidst redigeret d. 26/3 2016